jordskokkesuppe den lækre!


Som I kan se på denne uges madplan, har vi spist jordskokkesuppe. Og vi bliver lige nødt til at dele opskriften, for den er virkelig lækker og en værdig kandidat som yndlingssuppen herhjemme. 

What you need:

  • en pose jordskokker, skrællet og skåret i grove stykker. Gem to stk. til senere
  • 1/2 grovhakket løg
  • 1 fed grovhakket hvidløg
  • olivenolie
  • 4 kviste finthakket timian
  • 1 liter hønsebouillon 
  • 1/2-1 dl fløde
  • 3 kogte kartofler
  • salt & peber
  • 2-3 spsk æbleeddike
  • chorizopølse i mindre stykker
  • finthakket purløg
 
How to
Jordskokkerne (undtagen de to som skal bruges som drys) sauteres i en gryde med ca. 2 spsk olivenolie, hvidløg, timian og løg. Bouillon tilsættes og suppen skal koge i et kvarter til jordskokkerne er møre. Herefter tilsættes fløde og de kogte kartofler, og suppen simrer videre i et par minutter. Herefter blendes den med en stavblender og alt efter smag og behag kan der tilsættes lidt vand eller fløde for at gøre den tyndere. Lad den stå og småsimre på lav varme.
Imens steges chorizo på panden så det bliver sprødt. De to sidste jordskokker hakkes fint og marineres i olivenolie, salt, peber, eddike og purløg. 
Suppen spises så med de stegte chorizo og jordskokkedrys. Vi spiste også foccaciabrød til.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *