28 uger 3. trimester

De som har været eller er gravide ved at der ligesom er milepæle under sådan en graviditet. Først nakkefoldscanningen, så gennemscanningen (misdannelsesscanning) og så har det næste for mig været de fulde 28 uger. Det er så i dag. Helt utroligt, og synes det er gået ret så stærkt! Der er præcis en måned til jeg går på barsel, og jeg har kun 15 arbejdsdage tilbage. Jeg havde ca. 10 dage med ret mange bækkensmerter, men efter jeg udskiftede trapperne med elevatoren, ikke bærer for tungt, og satte træningen på standby i 14 dage, og bare tænkte mig godt og grundigt om, så er de stort set forsvundet! Virkelig dejligt. Nu er det kun halsbrand og lidt åndenød som generer.

Forleden var jeg til jordemoder som skønnede baby til 1100 gram og mit symfysemål er lidt over gennemsnittet. Men jeg er også større denne gang, og har indtil videre taget 4 kilo på. Alt i alt går det godt, og hormonerne er stadig lige så ustyrlige som de hele tiden har været ;) I går var vi til Jackson 5 koncert, og da der blev sunget om MJ og vist billeder stod jeg der og tudede (men jeg var nok ikke den eneste). Ingen tvivl om, at der mangler en i den gruppe, men de gamle Jacksonbrødre gjorde det ganske glimrende! 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *